Louise Rosager / Founder & Creator

Oprindeligt er jeg født og opvokset på Sydfyn, men nu er jeg bosat i København, hvor jeg har mit lille værksted på Amager. Siden barndommen har jeg været dybt fascineret af ler. Mens mine venner begyndte til fodbold, startede jeg til keramik i vores naboby. Kreativiteten har altid spillet en stor rolle i mit liv, og jeg har gennem årene udfoldet mig med tegning, maling, indretning, syning, strikning og meget mere.

Keramikken har dog altid været det, jeg vendte tilbage til. Jeg har altid elsket håndværket og de mange processer, som leret gennemgår, men det er først som voksen, at jeg virkelig har fordybet mig i faget. I dag har jeg været så privilegeret at kunne gøre min passion til mit arbejde.

For at bygge videre på min baggrund som designteknolog og styrke mine kompetencer yderligere, supplerer jeg min virksomhed med studier på KEA, hvor jeg nu læser en BA i Creative Branding. Det giver mig mulighed for at kombinere min praktiske erfaring med en strategisk og dybere forståelse af branding, design og formgivning

Kreativ konsulent

Udover mit arbejde med keramik tilbyder jeg også sparring og opgaveløsning som kreativ konsulent. Det kan være alt fra idéudvikling og visuel konceptudformning til hjælp med branding og storytelling.

Har du et projekt, en idé eller et brand, der har brug for et kreativt løft, er du velkommen til at sende en forespørgsel på mail - så tager vi en snak om, hvordan jeg kan hjælpe.